få fuld skrædersyet fokus med enetimer

Enetime

Enetime er for dig, der ønsker personlig og målrettet træning med fokus på præcis dét, I har brug for – uden at dykke ned i en hel adfærdsbehandlingsplan. Her har du og din hund fuld opmærksomhed i en session, hvor vi tager udgangspunkt i jeres aktuelle behov og ønsker.

Måske vil du optimere indkaldet, skabe ro i mødet med andre hunde, få styr på løs snor, styrke håndteringssituationer (som børstning eller lægeundersøgelser), eller måske arbejde med sjove og samarbejdsfremmende øvelser. Det kan også være, du har lyst til små tricks, mental aktivering – eller har særlige praktiske udfordringer i hverdagen, fx i bilen eller under daglig håndtering.

Under en enetime skaber vi et overblik over jeres mål, og du får konkrete redskaber og øvelser med hjem – både mundtligt og skriftligt, så du kan træne videre i eget tempo. Sessionerne kan foregå hjemme hos jer, i trygge omgivelser, eller et andet relevant sted alt efter, hvad der giver bedst mening for jeres træning.

Enetimer er også et oplagt supplement til holdtræning eller adfærdsforløb – det giver dig mulighed for at gå i dybden med lige det, I ønsker, mens vi sikrer konkrete, håndgribelige resultater, som du kan fortsætte med derhjemme. Det handler kort sagt om at styrke samarbejdet og glæden mellem dig og din hund.

Enetime er til dig, der ønsker hjælp til en specifik øvelse eller situation i hverdagen. Skulle jeg undervejs vurdere, at der er brug for en mere overordnet plan, tager vi en snak om at ændre til adfærdsbehandling – altid med fokus på at give dig og din hund den bedst mulige hjælp